D:A:N:G:E:R


Arkitektur & Byrum
Dato: 6 - 29 januar 2017
Sted: Non-Space, Rosensgade 11, 8000 Aarhus C

DANISH_ARTISTIC_NEW_GENERATION_EVENT_ROOM. 
D:A:N:G:E:R's Open Call hedder Med øjnene. Hertil inviterer D:a:N:G:E:R 3-5 unge kunstnere til at bygge midlertidige atelier i Non-Space’s teatersal. Med øjnene vil give gæster et blik ind i kunstneriske/kreative processer samt give unge kunstnere/designere en anderledes udstillingsmulighed.

Med øjnene opbygges således; de første to uger står på opbygning, planlægning og kunstnerisk produktion. I den sidste uge er rummet åben for offentligheden, hvor gæster kan observere og interagere med kunstnerne i deres nybyggede atelier.

D:A:N:G:E:R går ud på at skabe et event room for unge kreative mennesker, med fokus på kultur, kunst og musik. I Aarhus mangler der et sted hvor unge kan afvikle events, og få kreativ sparring med andre unge. Der mangler et sted for unge, hvor der er plads til at udfolde sig kreativt, og skabe noget. Som ung kan det være svært at tage kontakt til større steder, som gallerier og spillesteder, hvis man ikke er vant til at afvikle events,kunstudstillinger, mindre koncerter m.m. Ofte har man enten ikke midlerne til at leje disse steder, eller man finder det for formelt. Det vil D:A:N:G:E:R lave om på.

Læs mere på: non.space/open-call-2