"Flygtninge spytter vi på?" - da vi blev til flere


Scenekunst, Teater & Dans
12.05.2016: Aarhus / Ambassaden
13.05.2016: Aarhus / Ambassaden
14.05.2016: Aarhus / Ambassaden
18.05.2016: Ry / Ry Højskole
19.05.2016: Herning / Herning Højskole

Publikum bliver præsenteret for nyskrevet, aktuel og satirisk dramatik med stof til eftertanke når Teatergruppen Mars har premiere på forestillingen ”Flygtninge spytter vi på? - Da vi blev til flere” på Ambassaden.

"Flygtninge spytter vi på? - Da vi blev til flere" tager udgangspunkt i forståelsen af de bevæggrunde, der får mennesker til at flygte fra frygten og spytklatten til at være velkomstreplikken. Publikum får lov til at kigge ind i livet i Anne og Sørens lejlighed. Et liv hvor OTA solgryn bliver skyllet ned med rigeligt Gin og Tonic, og hvor verden uden for opgangen virker meget fjern. Lejlighedens varme er imidlertid ikke til at tage fejl af. Og mens Anne prædiker om humanisme og demokrati, holder Søren fast i stoltheden i sit arbejde med at pakke pakker.
Men spørgsmålet er, om man kan pakke udfordringer væk for evigt? - Og en dag kommer en fjern bekendt ved navn Nohr ind af døren for at høre, om han ikke må sove på sofaen en par dage. En diktatorisk kæreste har smidt ham ud - og Søren og Anne må nu finde ud af hvilke krav, de egentlig kan stille til deres gæst…

"Flygtninge spytter vi på? - Da vi blev til flere" er et samarbejde mellem de to teatergrupper Mars og Muzak, der hver især har gjort sig bemærkede i det århusianske og midtjyske teatervækstlag gennem de seneste år.

Grupper og foreninger bag: 
Teater Mars (Aarhus), Teatergruppen Muzak (Herning), De 3 små grise (Ry)