Kirk + Maarbjerg på moment


Gastronomi
Dato: 18 Juni 2016, kl 17
Sted: Restaurant Moment

Kirk+Maarbjerg er et arrangement der kombinerer det lokale ”græsrodslag” med det mest etablerede og anderkendte niveau indenfor gastronomi idet Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg vil optræde som gæstekokke på Restaurant Moment. Ved at gøre begivenheden til et større arrangement kan det anvendes som platform til at udstille og afprøve lokale kvalitetsprodukter. Gennem medieinteresse og de besøgende kunder kan begivenheden bruges bredt til at skabe interesse om Djursland som fødevaremæssigt innovativ.

Arrangementet vil give en unik mulighed for at fremvise originale lokale produkter der endnu ikke findes på markedet. Det er muligt at producere kvalitetsmæssigt sammenlignelige produkter af vilde og lokale råvarer. Herigennem er det ønsket at arrangementet skal have effekt udover den konkrete begivenhed og Restaurant Moment selv, da det på en gang vil understrege og formidle den underliggende vision, og skabe samarbejde og synlighed for Aarhus’ omegn (her Djursland) som et gastronomisk interessant sted. 

Restaurant Moment skaber unik, vegetarisk mad og drikke af høj kvalitet baseret på økologiske, vilde, selvproducerede og lokale råvarer

Læs mere på: www.restaurantmoment.dk