Molbordet


Gastronomi
Sted: Skindergade 5, 8400 Ebeltoft

Molbordet handler om fødevarekærlighed og lokalpatriotisme. Ganefryd om man vil. Kærlighed til egnens retter. Dét som kommer fra egen muld, stade eller træ. De fødevarer man af og til vil gå ad kringlede stier for at fremstille lige netop i den lokale ånd. 

Molbordet som begreb har flere familiemedlemmer. Kokkene som tilbereder med egnens råvarer af loyalitet med naboen og naboens nabo. Delikatesse- og gårdbutikker. Ildsjæle, som tror på udbredningen af molbofødevarer. Supermarkeder, som tør satse på det smalle publikum. Sidst men ikke mindst dem som skaber noget at sælge og sætte tænderne i. Producenterne og landmændene. Ja, avlerne i det hele taget. Dem, som får mulden på Djursland til at pible og gro. Dem som slynger honning, holder får eller plukker æbler i kilovis.

Læs mere på: www.molbordet.dk