operation salomon


Scenekunst, Teater & Dans / Kreativ Iværksættere

Operation Salomon er et samarbejde mellem Frontløberne, Smag og Performing Arts Platform støttet af Aarhus2017. I 2017 vil seks unikke events løbe af stablen med hver deres tema. Hvad der konkret kommer til at ske, ved vi ikke endnu, da det er vækstlagsaktørerne på tværs af kunstarter og fokusområder bliver udfordret til at arbejde sammen om at skabe en publikumsoplevelse ud over det sædvanlige. 
Hvad vil der ske, hvis en dancer, en kok og en animator skal lave et projekt hvor alles virke skal have lige meget plads? Eller hvis en kunstkurator, en teaterproducer og en podcaster skal iscenesætte et unikt rum? Vi ønsker med projektet at opfordre vækstlaget til at samarbejde med nye partnere, hvis arbejde de ikke nødvendigvis er bekendte med. Vores håb er, at der i nye samarbejder kan opstå eksperimenter, kulturelle eksplosioner og nye formsprog. Vi ønsker også, at projektet er dialogskabende, både aktørerne imellem og i  deres møde med publikum.

Performing Arts Platform, Frontløberne og Smag vil finde seks aktører som er Salomon for hver deres Operation. De seks vil hver sætte et tema, og finde en lokation for deres event, og de vil have ansvar for den overordnede produktion. Salomonerne vil herefter få tilknyttet en række samarbejdspartnere på deres produktioner, og sammen skal disse lave en Operation som skal spille minimum to gang for et publikum.